Krydstogt til storslåede Alaska

En oplevelse for livet

Rederi: Princess Cruises

Star Princess indbyder dig til et helt igennem storslået krydstogt fra Seattle til Alaska, hvor vendepunktet hedder Skagway. På dette underskønne krydstogt, vil du blive overvældet af den enestående natur i Alaska. Oplev blandt andet "Verdens laksehovedstad", i Ketchikan hvor man også finder verdens største samling af stående totem-pæle. På turen vil du også komme forbi dejlige byer som Skagway, Juneau og Victoria.

Fra skibet kan man være heldig og se pukkelhvaler, spækhuggere, delfiner, sæler og endda brune bjørne, foruden naturligvis den ene fantastiske gletscher efter den anden, nogle sorte og nogle blå. Et krydstogt i Alaska, er en oplevelse for livet.

Star Princess tilbyder dig gode motions muligheder med et dejligt fitness center, og dejlige spa behandlinger i spa området. Om aftenen er der underholdning i verdensklasse i skibets teatersal, hvor der vil være mulighed for at se ægte broadway forestillinger. Restauranterne må ikke glemmes, og de kulinariske oplevelser vil der blive mange af.

Alle priser er vejledende. Rederiet har flydende priser, hvilket betyder at jo mere booket der er, jo dyrere bliver prisen. Kontakt MyCruise for gældende dagspriser.

Sejlrute: Seattle, Washington – på havet - Ketchikan, Alaska - Juneau, Alaska - Skagway, Alaska - på havet - Victoria, Canada - Seattle, Washington

Afrejsedatoer 2012:
Maj: 27.
Juni: 03. & 10. & 17. & 24.
Juli: 01. & 08. & 15. & 22. & 29.
August: 05. & 12. & 19. & 26.
September: 02. & 09. & 16.

Priseksempel per person:
Indvendig kahyt fra kr. 5.435
Udvendig kahyt fra kr. 7.715
Balkon kahyt fra kr. 9.710

Prisen inkluderer: 7 nætters cruise, helpension, skatter og afgifter, show og underholdning ombord samt ekspeditionsgebyr.

Prisen inkluderer ikke: Fly, hotel, transfer, drikkevarer, drikkepenge (12$ om dagen), spisning i specialrestauranter, udflugter og evt. forsikringer.

Forlængelse: Hvad med at forlænge rejsen med et par dage i Seattle inden cruiset? Denne livlige by er det perfekte sted at starte din rejse. 

Vi arrangerer også fly, hotel og billeje.  Ring til os og hør nærmere!

Interesseret?

Send en forespørgsel og bliv kontaktet af en af vores cruisekonsulenter
   

Byer der besøges på dette cruise:

Juneau (Alaska)

Juneau er en amerikansk by og hovedstad i staten Alaska. Byen ligger afsondret fra de andre store byer i Alaska, Anchorage og Fairbanks og byen kan kun nås med skib eller fly, da ingen veje fører til Juneau. Naturen ved Juneau er i særklasse og byen er omgivet af høje bjerge med gletschere og tidevand, der skifter to gange i døgnet med op til flere meters højde. Se Mendenhall Gletscheren fra en helikopter eller tag på en spændende raftingtur på Mendenhall floden. Du kan også tage en tur med tovbanen op og nyde den pragtfulde udsigt fra Mount Roberts i 600 meters højde. Und dig selv en enestående oplevelse og tag på hvalsafari og kom helt tæt på de fascinerende pattedyr. Slut dagen af med et besøg på Red Dog Saloonen, hvor du kan smage på lokalt håndbrygget øl og glem ikke, at se efter en af Wyatt Earps pistoler blandt de mange genstande, som ligger til udstilling bag baren.

Ketchikan (Alaska)

Ketchikan ligger i den sydøstlige del af Alaska og opkaldt efter Ketchikan Creek, som løber gennem byen. Ketchikan er er kendt som ”den første by” i Alaska og du kan ikke undgå at lægge mærke til de mange totempæle som finde her. Totempælene tjente mange funktioner for de indfødte og både legender, familiebegivenheder og historiske hændelser blev afmærket på dem. Byen er omgivet af regnskove, fjorde, gletschere og talrige vandfald og du har muligheden for at komme med en tur ud i vildmarken og opleve den ultimative fisketur. Ketchikan er nemlig kendt for, at være verdens ”laksehovedstad”. Gå en tur igennem de små gader i byen og oplev de restaurerede huse fra guldgravertiden.

Seattle (Washington, USA)

Seattle er den største by i delstaten Washington, som ligger i den nordvestlige den af USA. Byen er hjemsted for USA´s mange kaffebarer og på stort set alle gadehjørner i Seattle findes der en kaffebar og de lokale i Seattle elsker at drikke deres morgenkaffe på deres kaffebarer. Det er ikke kun kaffe byen er kendt for, i Seattle ligger verdens største bygning med Boeings flyfabrik. Fabriksbygningen er en hel by i sig selv med butikker og egen brandstation. Det er muligt at få en rundvisning hos Boeing og se de store jumbojets blive bygget. Gå en tur gennem det berømte Pike Street Market, hvor du finder fisk, grønsager og lokalt kunsthåndværk, der sælges fra boder i flere etager. Det futuristiske højtkørende metrotog, bygget i 60'erne, snor sig mellem skyskraberne er også en billig og sjov oplevelse. Metroen tager dig ud til byens vartegn Space Needle, hvor du kan nyde den fantastiske udsigt over byen eller en dejlig middag, mens restauranten langsomt drejer rundt fra 150 meters højde.

Victoria (Britisk Columbia, Canada)

Vancouver Island, en ø på størrelse med Jylland, er den største af de nordamerikanske øer ud til Stillehavet. Her finder man bjerge på mere end 2.000 meters højde, tætte skove, brede sandstrande og dybe fjorde. Langt størstedelen af befolkningen bor i den sydlige del af øen og det er her byen Victoria ligger. Victoria er en hyggelig by med brostensbelagte gader, velholdte gamle huse, pubber, pladser og parker – alt i alt minder Victoria meget om en engelsk provinsby og der kører da også røde dobbeltdækker busser rundt i byen. Der er mange seværdigheder at give sig i kast med såsom Royal British Columbia Museum, som er et af Nordamerikas bedste museer, mens Royal London Wax Museum og Undersea Gardens of Victoria viser eksempler på det rige dyreliv, der er i Stillehavet.

 

Skagway (Alaska)

I byen Skagway, i den nordlige ende af Alaskas Inside Passage, lever guldgravernes ånd i bedste velgående. Området omkring nutidens Skagway blev beboet af tlingit folket fra forhistorisk tid.They fished and hunted in the waters and forests of the area and had become prosperous by trading with other groups of people on the coast and in the interior. De fiskede og jagtede i farvandende og skovene i området og blev velhavende ved at handle med andre grupper af mennesker på kysten. I Skagway finder du stadig hestevogne, gammeldags saloner og smuk natur. Spadser en tur gennem hovedgaden Broadway og gå en tur forbi det historiske museum Trail of ´98, hvor du finder en enestående samling af genstande fra guldgravertiden i Alaska. Snyd ikke dig selv for en fantastisk oplevelse, tag med det gamle guldgravertog på en historisk tur på ”White Pass & Yukon Route”. Turen fører dig ud på en tre timers tur, som byder på storslået natur og underfundig historie. Eller flyv med helikopter hen over Glacier Bay National Park, hvor man kan se den smukke natur med mange store gletschere og snebeklædte bjergtoppe og er et af Amerikas vigtigste vildmarkområder.

Læs mere om skibet her:

Star Princess

Star Princess er bygget i 2002, er 290 meter langt og er på 109.000 brutto register tons. Der er plads til 2.600 passagerer og 1.100 ansatte og over halvdelen af kahytterne er med balkon.

Star Princess er søster skib til Grand Princess. Ombord findes et væld af aktiviteter at vælge mellem; workout i fitness centeret, forkæl dig selv med en behandling i spa afdelingen, læs en god bog i en af de mange solstole, tag en dukkert i poolen, få en kold drink i en af de mange lounger ombord, se et Broadway show i teateret og frem for alt – nyd den fantastiske mad i restauranterne ombord.

Da vi er agent for Princess Cruises, er det deres vilkår som er gældende for rejsen.
Læs mere om rederiet og deres vilkår her.

Se dækplan for Star Princess her

Læs mere om kahytterne her:

Indvendig kahyt

Indeholder 2 twin beds, som sammen udgør queen size seng. Køleskab, hårtørrer. tv garderobeskab og badeværelse med brus. Ca 14-15kvm.

Ocean wiew

Indeholder 2 twin beds, som sammen udgør queen size bed. Køleskab, hår tørrer, tv garderobeskab og badeværelse med brus. Har udsigt via koøje. Størrelse på ca. 19-20kvm

Balkon kahyt

Indeholder queen size bed, køleskab, hår tørrer, tv, garderobeskab og badeværelse med brus. Fantastisk balkon som gør at værelset har en ca størrelse på 20-25kvm.

Mini Suite med balkon

Disse kahytter er noget større end blakon kahytter. Her får du queen size bed, køleskab, hårtørrer, 2 fjernsyn, garderobeskab. Du får en fantastisk balkon så man kan nyde udsigten ekstra meget, får welcome champagne, separat sidde areal, sofaseng. Karbad med massage brusehoved. ca størrelse 30kvm