Japan - Kochi

På øen Shikoku i Japan ligger Kochi - en by der er fyldt med spændende eventyr. Her kan du opleve fantastisk japansk arkitektur og spektakulære seværdigheder, nyde den maleriske natur og de smukke strande og få mindeværdige oplevelser for livet.

Værd at se:

Det modstandsdygtige Kochi Castle er et af 12 gamle japanske slotte, der har overlevet alt fra brand, jordskælv og krig. Slottet, der blev bygget for over 400 år siden, er et ikonisk landemærke, der udmærker sig ved sin smukke arkitektur og spændende indretning. Slottet huser også en masse historiske genstande, og fra det store tårn er der en flot udsigt ud over byen.

Er du i humør til både natur og kultur, så skulle du slå et smut forbi Chikurin-ji Templet. I naturskønne omgivelser tårner det smukke buddhistiske tempel sig op på toppen af Godaisan bjerget. Templet har en fantastisk femetagers pagode, og, både indvendigt og udvendigt, er der nok at kigge på.

Kochi har en lang kystlinje med mange strande, og en den mest populære er Katsurahama. Den endeløse sandstrand med det azurblå hav er ikke nødvendigvis den bedste badestrand, men smukkere omgivelser skal du lede længe efter. Stranden er derfor meget populær til gåture, afslapning og meditation og er kendt for sin fredfyldte stemning.

Valuta:

Den japanske valuta hedder yen (JPY) Det anbefales, at du veksler inden afrejsen, da japanerne foretrækker at modtage betaling i kontanter. Du skal også være opmærksom på, at det langt fra er alle steder, hvor du kan bruge dit kreditkort, og mange hæveautomater tager kun imod japanske kort.

Klima

Top Krydstogter