Mexico - Guaymas

Havnebyen Guaymas befinder sig i Sonora ud til Cortezhavet, omgivet af krystalklart hav, en vindblæst ørken, smukke bjergtoppe og tropisk vegetation. Her er der nok at opleve uanset om du er til lange vandreture med fantastisk udsigt, eller om du vil hellere vil slappe af på stranden. Med lidt held kan du måske få øje på hvaler, delfiner og mange farvestrålende fugle.
Uanset hvad du eftersøger, så finder du det i Guaymas.

Værd at se:

Guaymas er en historisk havneby, der har bevaret sin arv og kultur. Udover den moderne havn, findes der også en traditionel havn, der myldrer med charmerende gamle rejefiskerbåde. Der er også mange flotte gamle huse i neoklassisk og maurisk stil, små hyggelige pladser, monumenter og kirker. Gå en tur i området og oplev den autentiske sydamerikanske kultur.

Der er flere dejlige strande i området, hvoraf stranden Miramar skal fremhæves som et herligt sted til både at fiske, dykke og snorkle eller at sejle i kajak. Ikke langt derfra kan du derudover besøge Sonora Dolphinarium, der byder på mange interaktive delfinshows.

En kort køretur fra Gyamas finder du resortbyen San Carlos, der simpelthen bugner af aktiviteter for de forlystelsessyge.  Her kan du spille golf, du kan tage på hvalsafari, eller du kan nyde en tur på hesteryg langs de smukke hvide sandstrande. Her er også gode muligheder for vandreture, en tur i kajak eller du kan prøve at rappelle.

Når sulten melder sig, er der masser af muligheder – uanset om du befinder dig i Guaymas eller San Carlos. Guaymas er kendt for sine lækre, store rejer, der bestemt er værd at smage, men derudover bør du i det hele kaste dig over den friske fisk og de lækre skaldyr, der hører til områdets specialiteter.  

Valuta:

Den mexicanske møntfod hedder pesos (MXN). Amerikanske dollars kan veksles i Mexico, men vær opmærksom på, at regeringen har indført restriktioner, så udenlandske turister max kan veksle 300 USD om dagen og højest 1500 USD på en måned. Der er ikke restriktioner på andre valutaer.
Det er muligt at hæve kontanter og bruge kreditkort i de større byer og turistområder, men man må forvente at skulle bruge kontanter, når man kommer længere væk fra civilisationen.  

Klima

Top Krydstogter