Ecuador - Galapagos - North Seymour

North Seymour hører til blandt de små øer i Galapagos isolerede ørige på i alt 19 øer. Øen er på knap to kvadratkilometer, og er et enestående møde med en unik fauna, dyreliv og helt specielt fugleliv.

Værd at se
På en vandring rundt på øen, møder man mange store naturoplevelser. Øen har store kolonier af søløver, havleguaner og lavafirben, og hvis man har heldet med sig, vil man støde på slanger og pelssæler. Øen er desuden kendt for at være hjemsted for utrolig mange fuglearter, blandt andet de blåfodede suler og amerikanske fregatfugle med de karakteristiske store røde udposninger på halsen. Året rundt vil man kunne se fuglenes parringsritualer, og man kan komme tæt på rederne, da mange fugle bygger dem på stierne.
I vandet omkring øen gemmer sig en spektakulær undersøisk verden med fisk som hammerhajer, mantarokker og til tider hvidhajer, pukkelhvaler og delfiner. Og da dyrene accepterer mennesker, som et naturligt element i naturen, er øen en helt uforglemmelig naturoplevelse.

Klima
Klimaet er relativt køligt og tørt på grund af den kolde Peruanske Strøm, og øerne kan besøges året rundt med temperaturer på 21-30 grader. Den varmeste sæson er fra december til maj, mens sæsonen fra juni til november er en smule køligere. Hvis man vil dykke er den køligere sæson bedst, hvor der er de bedste muligheder for at opleve det rige dyre- og fiskeliv under vandet.

Valuta
Ecuador Sucres (ECS), Amerikanske dollar (USD)

Klima

Top Krydstogter