Storbritannien - England - Greenwich (London)

I det sydøstlige London ligger distriktet Greenwich, der har haft afgørende historisk betydning for hele verden, da det i 1851 blev besluttet, at alle ure på kloden skulle stilles efter Greenwich Mean Time (GMT) med én times forskel for hver 15° længdeforskel. Men Greenwich er også et af de absolut smukkeste områder i det sydlige England med sine bakker og skove og talrige storbyggerier fra 1700-tallet som f.eks. Vanbrugh Castle fra 1717.

 

Værd at se

The Old Royal Naval College (ORNC) er et af de mest imponerende vartegn på floden Themsens breder. Universitetet i Greenwich hører til her, og det er gratis at komme ind og se det historiske kapel og den storslåede Painting Hall, hvor Lord Nelson tilbragte den sidste tid, inden han blev begravet.
Er man en filmnørd, vil man måske genkende bygningerne og haveanlæggene fra film som Kongens Store Tale (2011), Les Miserables (2012), The Duchess (2008), Pirates of the Caribbean – On Strange Tides (2011) eller en af de utallige andre film, der har benyttet de historiske omgivelser, der også har en selvskrevet plads på UNESCOS Verdensarvsliste.
Greenwich Market er en af de attraktioner, som bymidten i Greenwich er mest berømt for. Markedet har et stort udvalg af boder til en unik shoppingoplevelse.
Der har været marked i Greenwich siden 1700, og det har ligget på sin nuværende placering siden første halvdel af 1800-tallet. Man møder en bred vifte af kunst, håndværk og samlerobjekter, som man ikke ser andre steder.

 

Klima

Klimaet i Greenwich minder en del om det danske. Fra juni til september kan temperaturen snildt komme op på 25 grader, men der kan også komme sommerregn. Vintrene er milde og varer typisk indtil midten af marts.

 

Valuta

Britiske Pund (GBP)

Klima