Storbritannien - Nordirland - Belfast

Besøg Belfast, hovedstaden og den største by i Nordirland. Den ligger omkring floden Lagan på østsiden af Nordirland.

Belfast er en by i udvikling, fra en by med spændinger og vold til at placeret sig iblandt toppen af listen over Storbritanniens mest seværdige og spændende byer.
De seneste 15-20 år har byen været igennem en sand makeover, som har været medvirkende til byens nye popularitet.

Oplevelserne står i kø i Belfast uanset om man er historieinteresseret eller bare vil komme helt tæt på den velkendte irske stemning på en af byens mange pubs.

 

Værd at se:

Titanic Belfast: Gå en tur forbi oplevelsescentret Titanic Belfast, og få hele historien fra byggeriet af det ikoniske skib til forliset her i skibets hjemby. Oplevelsescenteret er bygget meget autentisk og visuelt så man næsten kan fornemme hvordan det var at være passager ombord.

Falls and shankills Road: Tag en guidet tur i området hvor konflikterne eskalerede i 60’erne og 70’erne og få hele den tragiske historie med en såkaldt Black Cab tur. På turen ser du en masse gavlmalerier, nogle med militante motiver og slogans, der hver og en indikerer hvilken side beboerne i netop det område hører til.

The Crown Liquor Saloon: Du har ikke været i Belfast, hvis du ikke har været en tur forbi den ikoniske pub”The Crown”. Her føles det som at tiden har stået stille og du bliver med et sendt tilbage til Victoriatidens Belfast på denne smukt udsmykkede irske pub.

Valuta:

Pund

 

 

 

Klima

Top Krydstogter