Filippinerne - Coron

Mellem Palawan og Mindoro ligger Calamian Islands der består af nogle af de smukkeste øer, du nogensinde vil komme til at besøge. Her er der klippeøer, der rejser sig af havet som stivnede kæmper, øer med de skønneste strande og utroligt dyreliv. Coron, der er den mest kendte by, ligger smukt placeret på Busuanga øen og herfra kan du udforske alle de spændende muligheder, øerne har at byde på.

Værd at se:

Byen Coron Proper er ikke den store turistmagnet, men du finder stadig et par fine kaffebarer, restauranter og enkelte butikker. Der er også en del kiosker, hvor du blandt andet kan købe billigt badetøj, så hvis du mangler en badedragt, er du nu du skal slå til, for Calamian Islands er et mekka for alle, der elsker sol, strand og vand.

Calamian Islands er kendt for at have nogle af verdens bedste dykkerdestinationer, og det oplagte er at tage på en bådtur ud og udforske øerne. Der udbydes mange bådture, og foretrækker du at tage af sted på egen hånd, anbefales det, at du lejer en mindre båd hos én af de lokale, der gladeligt sejler dig lige derhen, hvor du har lyst.

Hvis du er på udkig efter dykkeroplevelser, skal du ikke lede længe. Det turkisblåvand er fuldt af koralrev og spændende dyr som kæmpestore hvalhajer, nysgerrige tropiske fisk eller – hvis du er heldig - de mere sky søkøer. Et meget populært sted at dykke er ved et skibsvrag fra anden verdenskrig. Her kan du gå på opdagelse sammen mod flokke af zebrafisk, der tror, du er kommet for at lege med dem.

Coron Island er én af de største attraktioner i området. Her finder du skønne strande, du kan sejle i kajak i mangrove-skovene, eller du kan tage på vandretur i junglen. Mellem kalkstensklipper gemmer Den Blå Lagune, også kendt som Kayangan Lake, sig. Lagunen har det reneste vand i Filippinerne, og det er så klart, at du kan se de seks meter ned til bunden. Selvom Kayangan Lake kræver lidt af en vandretur, så er det uden tvivl besværet værd, for det er en oplevelse for livet.

Vil du forbi en vaskeægte safaripark, kan du sejle forbi Calauit Island, hvor du kan opleve giraffer, zebraer og krokodiller. Her kan du også trekke, eller du kan blive på stranden, der også er et besøg værd i sig selv. Mange af de andre øer byder også på fantastiske strande, blandt andet Banul Beach, hvor det føles som om, tiden nærmest står stille.

Valuta:

På Filippinerne benyttes møntfoden peso (PHP). PHP kan købes og veksles tilbage i Danmark, men du risikerer en lavere kurs, når du kommer hjem, så derfor anbefales det, at du i stedet medbringer USD, som kan veksles til PHP overalt.
der kan bruges betalingskort i visse butikker. Desuden finder du hæveautomater i de fleste store byer.

Klima

Top Krydstogter