USA - Oregon - Astoria

Astoria ligger i den naturskønne amerikanske delstat Oregon. Byen er grundlagt i starten af 1800-tallet og har idag omkring 10.000 indbyggere. Astoria ligger nær mundingen af Columbia River og er opkaldt efter den amerikanske investor John Jacob Astor.
I og omkring byen kan man opleve både smukke nationalparker, den imponerende Columbia River samt en masse interessante museer.

Værd at se
Columbia River Maritime Museum. Et fascinerende maritimt museum med masser af historie om søfarten på Columbia River. Museet er et must-see i Astoria og et spændende besøg både for børn og voksne.
Med den pragtfulde udsigt skal man unde sig selv at besøge Astoria Column. 164 trappetrin op ad en spiraltrappe til toppen af det 38 meter høje tårn, som giver en pragtfuld udsigt over det omkringliggende område.
Har man meget tid kan man tage til Fort Stevens State Park, hvor man kan campere og vandre i de smukke omgivelser.

Klima
Astoria har meget milde temperaturer året rundt. Temperaturerne er normalt over frysepunktet i vintermånederne og med en del nedbør. Somrene er kølige, men der kan komme kortvarige hedebølger.

Valuta
Amerikanske dollars (USD)

Klima

Top Krydstogter