Vigtige informationer

Vigtige informationer i forbindelse med rejser købt hos MyCruise

Læs venligst nedenstående vigtige informationer grundigt igennem, da nedenstående udgør aftalegrundlaget for deres bestilling.

§ Pas
Uanset normale indrejseregler skal alle rejsende på krydstogt (også børn og babyer) have eget gyldigt pas, med en løbetid på minimum 6 måneder efter hjemkomst. Børn der rejser med andre end deres forældre og/eller med forældre med andet efternavn, bedes kontakte os inden afrejse. Særlige regler gælder for USA, også på transit besøg.
OBS! Der må ikke være stempel i passet fra Israel, hvis man skal i land i Libyen eller Dubai.

§ Regler for rejsende til USA
Alle rejsende til USA, skal senest 3 dage inden deres afrejse, have givet en række oplysninger om dem selv og deres rejse under det såkaldte ESTA-program. Formularen til dette er tilgængelig på hjemmesiden https://esta.cbp.dhs.gov/. Pris USD 14 per person betales med kreditkort på hjemmesiden. 

§ Visum til Rusland
Der kræves visum til Rusland, hvis man ønsker at gå i land på egen hånd. Vi anbefaler at man at tager med på rederiets udflugter der inkluderer et gruppevisum.

§ Vaccinationer
Der kræves ingen vaccinationer for rejser til Middelhavet, USA eller Caribien. Vi anbefaler at man kontakter Seruminstituttet i København eller sin egen læge for yderligere information.

§ Hotelskat i Rom & Venedig
Fra 01. januar 2011 skal alle rejsende over 2 år betale 2-5 euro per person per nat. Dette betales direkte til hotellet ved afrejse.

§ Bestilling af rejse
Bestilling af rejse kan ske ved personlig, skriftlig eller telefonisk henvendelse til MyCruise. Bestillingen er bindende for rejsebureauet og kunden, når depositum er rettidigt betalt. Ved sin indbetaling forudsættes kunden at have accepteret de på ordrebekræftelsen, i leverandørernes kataloger, og på internettet anførte vilkår for rejsen.
MyCruise er agent for rederiet, flyselskabet og alle andre leverandører og rejsen sker i henhold til deres betingelser. Vi henviser til mere information om vores rederier og deres generelle betingelser på vores hjemmeside:  www.mycruise.dk/rederier
Med hensyn til øvrige leverandøreres betingelser, så henviser vi til deres respektive hjemmesider.

§ Betaling
Ved bekræftelse opkræves et depositum som modsvarer vores leverandøres betalingsbetingelser + evt. gebyr for sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom (se længere nede). Depositum skal være MyCruise i hænde ifht. hvad der er påført på fremsendte faktura. Restbeløbet vil også blive opkrævet ifht. vores leverandørers betalingsbetingelser og skal uden påkrav være MyCruise i hænde ifht. hvad der er påført på fremsendte faktura.
Til eksempel, så opkræver flere af vores leverandører 25 % af rejsens pris i depositum, som skal betales kort tid efter bestilling, og restbeløb skal ofte betales 4 måneder før afrejse. Overholdes betalingsdatoerne (som fremgår af din faktura) ikke, vil rejsen automatisk annulleres og det indbetalte depositum vil gå tabt.Reservation foretaget mindre end 30 dage før afrejsen, modtages oftest kun mod fuld forudbetaling. Såfremt bekræftelse af det ønskede ikke opnås, tilbagebetales beløbet ubeskåret.


§ Ændring på kundens foranledning
Ved ændring forstås: Ændring af rejsemål, afrejsedato, navneændringer m.m. Visse flybilletter er behæftet med særlige restriktioner, som bl.a. umuliggør annullering og ændringer i øvrigt. Bemærk at det fulde ansvar for, at navn i pas og rejsedokumenter stemmer overens, påhviler kunden. MyCruise opkræver 350,- kr. pr. person i gebyr for ændring, såfremt dette er muligt hos leverandøren – ellers betragtes ændringen som afbestilling og en ny bestilling. Samme regel er gældende ved ændringer foretaget mindre end 30 dage før afrejse.


§ Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom
Det anbefales, at De ved bestilling tegner sygdomsafbestillingsforsikring. Denne sygdoms-afbestillingsforsikring indebærer, at kunden indtil afrejse kan afbestille rejsen og få det indbetalte beløb refunderet, uden andre fradrag end selve prisen for sygdomsafbestillingsforsikring. Før refusion af det indbetalte beløb kræves dog, at det ved lægeattest kan dokumenteres, at kunden selv eller dennes ægtefælle/samlever, børn, børnebørn, søskende, forældre, bedsteforældre samt svigerforældre, svoger/svigerinde eller rejseledsagere rammes af akut sygdom, som kræver hospitalsindlæggelse eller lægeordineret sengeleje. Det kan ligeledes dreje sig om dødsfald eller ulykkestilfælde, som umuliggør eller væsentligt vanskeliggør kundens deltagelse i rejsen. Det er en forudsætning for afbestilling i henhold til foranstående, at der straks gives MyCruise underretning herom, og at fornøden dokumentation snarest muligt indsendes. VIGTIGT! Denne forsikring skal bestilles samtidig med rejsen, og beløbet skal indbetales samtidig med depositum. Senere bestilling er ikke mulig. Bemærk at såfremt den person, der er årsag til afbestillingen, er fyldt 75 år, er erstatningspligten begrænset til max. DKK 20.000,- kr. pr. person, uansat den tegnede forsikringssum er højere. Denne beskyttelse forudsætter, at der senest 1 uge efter afbestillingen indsendes lægeerklæring. Indsendes lægeattest ikke, eller skyldes afbestillingen andre årsager, træder de normale afbestillingsregler i kraft.


§ Annullering af rejse
Skulle De helt eller delvis være nødsaget til at annullere Deres rejse, bør De straks meddele dette til MyCruise. Annullering er først effektiv i det øjeblik, vi har Deres skriftlige annullering i hænde. Annullering af din rejse kan ske i henhold til vores leverandøreres betingelser + et annulleringsgebyr på DKK 500,- per person.
Til eksempel, så tager mange af vores rederier følgende gebyrer:
Mere end 90 dage før afrejse: Gebyr på ca. DKK 500,- pr. person
59-14 dage før afrejse: 50% af rejsens samlede pris er tabt samt evt. forudbetalte gebyrer
Mindre end 14 dage før afrejse: 100% af rejsens samlede pris samt evt. forudbetalte gebyrer.
Flybilletter kan normalt ikke ændres eller refunderes.
Er du i tvivl, så tjek din ordrebekræftelse eller spørg en af vores rejsekonsulenter for de gældende annulleringsbetingelser for din rejse.


§ Overdragelse af rejse
Det er ikke muligt at overdrage Deres rejse til en anden person.


§ Refundering/manglende udnyttelse
Der ydes ingen refusion for annulleringer foretaget efter rejsens påbegyndelse eller for kundens manglende udnyttelse af hele eller dele af bestilte eller inkluderede ydelser.


§ Ændring i pris og rejseplan
De anførte priser er gældende ved prislistens udarbejdelse og baseret på vekselkursen mellem danske kroner og udenlandske valutaer. I en periode med hyppige ændringer og prisstigninger er det umuligt for os at forudse eventuelle ændringer i priser og valutakurser. Vi forbeholder os derfor ret til uden varsel at ændre de anførte priser, inden Deres bestilling er modtaget og bekræftet. Hvis en sådan prisstigning overstiger 10% af totalprisen på bestillingstidspunktet, kan kunden frit vælge at afbestille og har krav på at få alle indbetalte beløb refunderet.

Efter bestillingsmodtagelse og –bekræftelse kan prisændring kun ske efter følgende regler:

A: Som følge af ændringer, som MyCruise ikke har mulighed for at forudse, såsom ændringer i transportomkostninger, skatter, afgifter eller gebyrer for visse tjenesteydelser, såsom lufthavns-, havne-, landings – eller startafgifter samt valutakurser.

B: Som følge af ændringer i valutakurserne. Basis for beregning er den i prislisten opgivne ”kursdato”. Såfremt kursen på faktureringsdatoen (dog senest 20 dage før afrejsedagen) afviger med mere end 5% fra kursen på ”kursdato”, reguleres prisen på bestillingstidspunktet med det totale udsving på den del af rejsen, der er beregnet i udenlandsk valuta.


§ Den rejsendes pligter og ansvar 
Kunden er forpligtet til at sørge for gyldigt pas og andre for rejsens gennemførelse nødvendige visa og vaccinationer. Ligeledes er det kundens ansvar, umiddelbart efter modtagelse af rejse dokumenterne, at kontrollere, at disse er i overensstemmelse med det bestilte, og at for- og efternavne i billetter, pas og øvrige rejsedokumenter er korrekte og i overensstemmelse med hinanden. Navn i flybillet skal altid være i overensstemmelse med det i passet indførte navn, ellers kan det føre til afvisning ved check-in til flyet. MyCruise påtager sig intet ansvar for følgerne af afgivelse af ukorrekte oplysninger som MyCruise ikke har haft mulighed for på forhånd at tage højde for. Se i øvrigt ”Reklamation”


§ Tider i rejseplan og billetter
De anførte tider i billetter og rejseplan er lokale tider. Ændringer af tider kan forekomme efter udstedelse af billet og rejseplan (især ved flyvetidsændringer omkring 1. april og 1. november samt ved sommer/vintertids ikrafttræden). Kontroller altid afrejsetidspunkterne i rejsedokumenterne og kontakt MyCruise, hvis tider/priser/navne afviger fra bestilling/bekræftelse. Således kan eventuelle fejl rettes inden afrejse. Bemærk, at alle check-in formaliteterne skal være afsluttet senest på det oplyste og/eller i rejsedokumenterne anførte tidspunkt.


§ Skatter og afgifter
Det er et krav, at der skal pålægges skatter og afgifter på flybilletter, og disse skal være påtegnet fakturaen. Dog er der visse lufthavns- og turistmæssige skatter, der skal betales ved hjemrejsen i fremmed lufthavn og derfor ikke kan opkræves ved betaling af rejsen. Et land kan indføre nye skatter eller forhøje nuværende skatter med meget kort varsel, hvorfor der ikke kan tages højde for disse ved bestilling/betaling af rejsearrangement.


§ Pas, visum, vaccinationer o.l.

Oplysninger om pas og evt. andre dokumenter, der skal være opfyldt før rejsens afvikling vil blive oplyst til kunden  af rejsebureauet ved bestilling. Alle oplysninger gælder rejsende med dansk pas. Har den rejsende ikke dansk pas, skal dette oplyses til MyCruise, således at vi kan oplyse om krav og rådgive om at kontakte de rette instanser. Oplyses MyCruise ikke om disse faktorer ved bestilling, har MyCruise intet ansvar for de følger, eventuelle manglende indrejsedokumenter, vaccinationer o.l. måtte have for den rejsende. Det skal bemærkes, at der ofte kræves transitvisum. Bemærk, at passet skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter ankomst til rejsemålet på et cruise.

§ Graviditet
Gravide kvinder kan rejse på krydstogt såfremt krydstogtet er afsluttet inden man kommer ind i den 24. uge (undtagen hos MSC Cruises, hvor det er frem til den 28. uge). Kunden er forpligtet til at medbringe lægeerklæring ombord på skibet, hvorpå der står, at man er egnet til at rejse og hvor langt man er henne i graviditeten. 


§ MyCruise ansvar
MyCruise erstatningsansvar for mangler samt person- og tingskader er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i internationale konventioner, som gælder for de tjenesteydere, der af os benyttes ved gennemførelse af den af Dem købte pakkerejse. For internationale flytransporter er det gældende i henhold til Warszawa Konventionen. MyCruise påtager sig udelukkende ansvar i henhold til ”Lov om Pakkerejser”. Vi påtager os intet ansvar for forhold, over hvilke vi ingen direkte kontrol har, herunder force majeure, pludseligt opståede krigshandlinger, uroligheder, strejker, sygdomme, pludseligt opståede natur- og/eller forureningskatastrofer o. l. eller som følge af den rejsendes egen forsømmelse.


§ Rejseforsikring
Den rejsende er generelt selv ansvarlig for at betale omkostninger ved sygdom, hospitalsindlæggelse m.v. undervejs – medmindre arrangøren kan gøres ansvarlig herfor. MyCruise anbefaler derfor på det kraftigste at tegne rejseforsikring, og er gerne behjælpelig hermed. Den offentlige Sygesikring dækker ofte meget begrænset, og uden for Europa slet ikke, i forbindelse med rejser. Det er derfor yderst vigtigt at sikre sig den nødvendige dækning i tilfælde af sygdom og evt. hjemtransport. Bemærk at enkelte forsikringsselskaber kræver at personer der er fyldt 75 år eller under rejsen fylder 75 skal have speciel helbredsattest. Kontakt MyCruise for mere information. Se endvidere altid i forsikringsbetingelserne, herunder de særlige betingelser for kroniske sygdomme. Bemærk at alle rejseforsikringer kun gælder sammen med det gule sygesikringsbevis – derfor skal alle rejsende havde det gule sygesikringskort med sig på rejsen. Ønsker De ikke at tegne forsikring, vil vi på Deres faktura/ordrebekræftelse anføre “forsikring ej ønsket”.


§ Reklamationer
Reklamationer skal inden rimelig tid fremsættes over for den lokale repræsentant på stedet (hvor en sådan findes) eller til MyCruise, Vester Farimagsgade 3, 4, 1606 København V, tlf. 70 22 59 59, e-mail: info@mycruise.dk, således at MyCruise har mulighed for at afhjælpe evt. mangler. Der gøres opmærksom på, at det påhviler den rejsende at bevise, at han/hun har klaget rettidigt, hvorfor det anbefales at fremsende klagen skriftligt inden 14 dage efter hjemkomst fra rejsen. Såfremt parterne ikke kan opnå enighed, kan sagen indsendes til Rejse-Ankenævnet, hvis afgørelser vi som hovedregel altid følger. MyCruise tager forbehold for trykfejl og eventuelle ændringer.


§ Værneting/Lovret
Ethvert krav mod MyCruise skal afgøres efter dansk ret. Klager der ikke kan afgøres af Rejse-Ankenævnet, skal afgøres ved Sø- og Handelsretten i København.


§ Ansvarsforsikring
Med Pakkerejselovens ikrafttræden indførtes en form for objektivt ansvar uden skyld for rejsebureauet over for kunden. Loven om Pakkerejser gennemførtes som følge af et EF-direktiv og medfører tilsvarende lovgivning i EU- og EØS-landene.

Find et cruise


Vælg afrejsemåned:

Eller destination her: